Yoga Soul & Mind v/Bente Søgaard inviterer til:
Bevæg dig til mere glæde og energi - på Kreta
Et retreat arrangeret af Yoga Soul & Mind i samarbejde med DOF Sædding Aftenskole.
Vil du med Anne-Sofie og mig på retreat:
D. 29. maj - d. 5. juni eller
D. 11. september - d. 18. september 2027.
Pris fra: kr. 7.395,-
Vi inviterer dig til at være en af de 12 gæster, der næste år rejser med os til Kreta.
Bevæg dig til mere glæde og energi er overskriften på vores retreat, og i løbet af ugen vil du kunne dykke ned i styrke, motion og puls, vandgymnastik, yoga, danseaerobic og små mindfulde stunder, hvor vi langsomt lærer os selv og hinanden lidt bedre at kende.
Her får du et lille trygt fællesskab og plads til din egen rejse ind i ro, nærvær, bevægelse og nydelse.
Alt sammen i Kretas skønne natur, hvor kroppen falder til ro og energien får lov til at vende tilbage.
Du kan rejse sammen med en ven, veninde, partner eller kollega - men du behøver ikke en rejsemakker for at deltage. Vi sørger for, at du føler dig godt taget imod, og alle bliver hurtigt en del af gruppen.
Anne-Sofie er både min kollega og min ældste datter. Hun vil være din guide og rejseansvarlige under hele opholdet, side om side med mig.
Som uddannet holdinstruktør og yogalærer er det mig, der står for undervisningen, mens Anne-Sofie skaber tryghed, struktur og nærvær omkring hele rejsen. Sammen danner vi et stærkt makkerpar, der sørger for, at du føler dig godt taget imod fra første øjeblik.

Stavros Villas, bliver rammen om vores uge sammen. Det lille, familiedrevne sted har en helt særlig ro, rytme og varme, som passer perfekt til den stemning, vi ønsker at skabe på retreatet.
Når du bruger linket her, kommer du direkte ind på deres hjemmeside, hvor du kan se billeder af omgivelserne og de studio-apartments, vi skal bo i.
Hvad er inkluderet i prisen:
• Studio-lejlighed - 7 nætter.
• Solsenge ved både swimmingpoolen og havet.
• Morgenmadsbuffet - 7 morgener.
• Aftensmad - traditionel græsk mad inkl. kildevand på flaske og et glas vin - 6 aftener.
• Udflugt med “det lille tog” til Therisio-kløften.
• Taxa tur / retur til Chania.
• Træning i forskellige former - “det milde og det vilde” - 6 dage.
• NADA-behandling (øreakupunktur, hvis du ønsker det) 2 behandlinger på fastlagte dage.
Hvad er ikke inkluderet i prisen:
Flybillet og transfer til og fra retreatstedet i Gerani er ikke inkluderet.
Der er ca. 15 km. fra lufthavnen og ud til Stavros Villas i Gerani.
Anne-Sofie og jeg hjælper dig gerne med at bestille både fly og transfer, hvis du får brug for det - så rejsen bliver så enkel og tryg som muligt.
Midt på ugen, onsdag, giver vi os selv en hviledag - en dag hvor tempoet sænker sig, og du kan lade kroppen falde helt til ro.
Måske mærker du lysten til at forsvinde ind i en god bog ved swimmingpoolen, eller gå en stille tur langs havet og lade tankerne flyde.
Måske kalder Kreta på dig, og du får lyst til at udforske øen lidt på egen hånd.
Om aftenen, vælger du selv hvor du vil spise - alene i dit eget tempo, eller sammen med nogle af de andre deltagere. Aftensmaden denne dag er med egenbetaling.
Anne-Sofie og jeg deler gerne ud af vores erfaringer, og kan anbefale både spisesteder og små steder, der kan være værd at se og opleve. Måske har du allerede være på Kreta før og ved præcis, hvad du længes efter at gense.
Del endelig jeres idéer og ønsker med hinanden - det skaber ofte de fineste fællesoplevelser, og gør det lettere for alle at få en virkelig dejlig dag.
Hvad skal jeg medbringe?
• Yogamåtte.
• Et håndklæde til træning og yoga.
• Gode træningssko, der sidder godt fast på fødderne.
• Evt. et lille tæppe til yogahvilen (et håndklæde kan også bruges).
• Det vigtigste du skal medbringe, er lysten til at rejse, bevæge dig og dele ugen med andre i et fællesskab præget af åbenhed, respekt og godt humør.
Hvordan foregår dagens undervisning?
Al vores bevægelse foregår udendørs.
I styrketræningen arbejder vi primært med egen kropsvægt og elastikker (jeg har elastikkerne).
Vi bruger naturen omkring os til forskellig motion med puls og styrke, og al bevægelse kan tilpasses den enkeltes træningsniveau.
I det skønne middelhav laver vi vandgymnastik.
Vigtigt:
Vi ønsker at alle får en tryg og god oplevelse. Hvis du har skader, smerter eller helbredsmæssige udfordringer, anbefaler vi derfor, at du søger råd hos egen læge inden tilmelding, hvis du er i tvivl om, hvad din krop kan holde til. Al deltagelse sker på eget ansvar, og vi opfordrer alle til at lytte til kroppen og respektere dens grænser.
Tryk her så kan du se Programmet for ugen
Kære dig.
Vi glæder os til at tage imod dig her på øen, som betyder så meget for os.
Kreta har sin egen rytme - nogle dage stille og rolige som morgensolen, der ganske langsomt kommer frem bag bjergtoppen og trækker dig ind i sine varme “arme”. Andre dage fyldt med vind i håret, masser af grin og leg i kroppen.
Vi håber du vil kunne mærke hvordan dagene her, kan sætte kærlige spor i krop og sind, og at du tager lidt af øen og fællesskabet fra turen, med dig hjem.
Det bliver en rejse vi glæder os til at dele med dig.
De kærligste hilsener
Anne-Sofie og Bente <3
P.S.!
Er du i tvivl om det mindste, er du velkommen til at række ud til Annette ved DOF Sædding Aftenskole, hun vil kunne svare på dine spørgsmål eller sende dig videre til en af os.
Priser:
Pris pr. person i delt studielejlighed:
• 3 personer: kr. 7.395,- pr. person
• 2 personer: kr. 7.995,- pr. person
• Enebrug af studielejlighed: kr. 9.995,-
Tilmelding:
Der er plads til 12 deltagere på hver af vores retreats.
Der betales et depositum på kr. 3.000,- senest 14 dage efter tilmelding,
eller evt. hele beløbet, hvis du ønsker det.
Restbeløb betales senest d. 1. april 2027.
Vær opmærksom på at du får fortalt Annette Bang, hvilken af de to rejser du ønsker at deltage på - forår eller efterår.
Tilmelding er bindende.
Tilmelding foregår til Skoleleder Annette Bang enten via e-mail eller via telefon.
DOF Sædding Aftenskole
E-mail: ab@dofsa.dk
Tlf.: 4333 1080